SuperHeroDogs hvalpe
Hos SuperHeroDogs er vi glade, når vi modtager billeder og små historier om hvalpene og deres liv. Her følger billeder af hvalpe fra 2019, 2020 (Vilma og Henry) & 2021 (Fenja og Henry) - kuldene.
Chili
Chili er fra det første kuld og har været fast gæst hos os, når Lars og Signe har haft brug for pasning af Chili.
Chili er altid parat til en gåtur i hundeskoven Hillerød, hvor hun som sine søskende elsker et mudderbad.
Cassie
Cassie er også fast gæst på hvalpetræf. Hun er fra Vilma og Henry's første kuld og har fået en sjov blanding af Vilma og Henry's farver!
Hun har virkelig et godt sind og nyder livet ved vandet i Dragør! Cassie har et utroligt selvsikkert gemyt og er altid forrest i flokken, parat til sjov, når der er hvalpetræf
Baldo
Baldo bor i Svendborg sammen sine to ældre hundevenner. Jesper, Baldos' ejer går på jagt, så Baldo er i skarp træning og fra de videoer, vi har set, vil han snart være en stor hjælp for Jesper! Baldo mødes jævnligt med Kenzo, som også er fra samme kuld. Kenzo og Baldo's ejere er naboer, så de to brødre ses tit til leg og spas.
Karstin
Karstin og hans søster Røskva bor på Færørerne og boede derfor hos os i yderligere 8 uger, inden de kort før Jul kom til Thorshavn.
Karsten er smuk og harmonisk på alle måder.
Begge hunde trives i det nordatlantiske og vi glæder os til at kunne komme og besøge dem en dag!
Røskva
Røskva er den anden af af de to 'færørske' hvalpe i SuperHeroDogsfamilien.
Torá har været flittig med at tage billeder af Røskva og vi får jævnligt opdateringer fra det nordatlantiske, Hvor Røskva nyder den vilde natur.
Sigurd
Sigurd bor i Klarup i Himmerland og nyder livet som familiehund.
Sigurd har et fantastisk sind, er super smuk og er den perfekte familiehund!
Kenzo
Kenzo var vores særlige hvalp. Han var den første til at bryde ud af hvalpegården og søge vores selskab. Han var også den hvalp, der sov mellem os i vores seng, fordi han græd om natten i hvalpegården.
At se den store smukke hund, Kenzo er nu, varmer vores hundeglade hjerter.
Birla
Birla eller Birlabims, som hun kaldes, bor hos Anders og Mette. Hun skal på sigt være SuperHeroDogs nye avlstæve. Birla er en helt igennem fjollet og godmodig hund, hun er smuk med sin lyse pels og glade smil.
Hos SuperHeroDogs er vi vilde med Birla!
Pipi
Pipi er fra det første kuld og har også været med på hvalpetræf og pasning. Pipi er en følsom pige, der gerne vil nusse med sin famile.
Pipi er lys som Vilma, men er som snydt efter sin far.
Verner
Verner bor i Allerød og det er hyggeligt at løbe ind i ham, Louisa og Henrik i byen.
Verner er fra det andet kuld og er en dejlig, frisk dreng!
Pga corona har vi ikke kunne mødes til træf, men mon ikke vi snart ses til hygge og leg med hundene.
Søren
Søren bor i Himmerland sammen med Mette og har arvet Henry's gyldne farver. Mette er dagplejemor og Søren er en stor del af dagplejebørnenes dagligdag. Hvor han er med til at give ro og tryghed hos børnene, Mette passer.
Søren er virkelig en sød og rar hund.
Cairo
Cairo er en københavnerdreng og huserer inde ved søerne, hvor han gør flot reklame for Vilma og Henry.
Når Cairo ikke er i København, nyder han at være med Michael og May i sommerhus.
Cairo er en rigtig goofy hund, der leger og hygger i stor stil.
Maisie
Masie bor i Århus og hygger sig med sin store og dejlige familie.
Maisie ligner Vilma og er blid som sin mor.
Hun har et supergodt gemyt og vil gerne gå tur og snakke med de mennesker, hun møder på sin vej
Cleo
Cleo bor hos sin ejer, Dorthe og sin hundesøster Vega i Herfølge. Her går Cleo lange ture i den smukke natur og når hun ikke er på tur, ligger hun og hygger i sofaen.
Cleo er et sød og blidt gemyt.
Baloo
Baloo bor i Svendborg hos familien Rath - Littau. Hvor han er 6. medlem af familien. Baloo er en familiehund, der gerne går tur og bader ved strandene på sydfyn.
Baloo og Baldo ser stadig hinanden, da deres familier har mødt hinanden gennem SuperHeroDogs hundegruppe.
Mette og Anders