Besøgs- & aktivitetshund
Besøgsvenner
En anden vigtig del af SuperHeroDogs, er at Henry, Birla Fenja og nu også det nye skud på SuperHeroDogs stamme; Wilma, bruges som besøgshunde. En besøgshund kan bruges i forskellige regi.
Hos SuperHeroDogs var vi tidligere besøgsvenner hos Anette. Anette havde en fast besøgsaftale hver 14. dag.
Hos SuperHeroDogs havde vi stor gensidig fornøjelse af besøgene. Hundene blev spændte, når vi kørte mod Anettes adresse. De vidste, de skulle nusses og på tur i skoven. Hundekiksene spillede nok også en rolle :)
Henry, Birla og Fenja har været besøgshunde siden marts 2020. Vi var slet ikke i tvivl om, vi skulle sige ja, da vi blev tilbudt, at være besøgsvenner og vi har ikke fortrudt det. Wilma skal påbegynde uddannelsen til besøgshund i 2023. Vi glæder os til at kunne tilbyde vores søde og blide Lab-pige i besøgshunde-regi.
Det er en god og vigtig måde at hundene også kan være til glæde og gavn for andre.
Hvad er en aktivitetshund?
Aktivitetshunde bruges på pleje- og ældrehjem, hvor hunden indgår som en 'aktivitet', der gerne skulle få de ældre til at gå en tur, sidde sammen med de andre beboere og ikke mindst bringe minderne tilbage fra dengang, den ældre måske havde en kær hund. En Golden Retreiver er med dens blide sind ideel til at skabe tryghed og ro hos alle.
Hvad er en besøgshund?
Besøgshunde fungerer på forskellige måder. Nogle hunde besøger ældre borgere på ældrecenter, andre hunde, som vores hunde får besøg i hjemmet. Fælles for hundene er, at deres sind skal være roligt og stabilt. Hundens ejere må vide, hvordan deres hund reagerer i forskellige situationer.
Besøgshunde bruges i forbindelse med veteraner med ptsd, borgere med psykiske lidelser og i arbejdet med borgere med fysisk handicaps. På ældrecentre kommer de på besøg både på demens- og de almene afdelinger.
Med sit blide sind og nysgerrige natur, er Golden Retrieveren ideel som besøgshund. Hos SuperHeroDogs er vi stolte af, at vores hunde er med til at give glæde til andre.
Mette og Anders